Lille Natpåfugleøje. Flot Plakat med natsommerfugl. 40x50 cm.
Artscertifikat: Lille Natpåfugleøje (Saturnia pavonia)
Lille Natpåfugleøje tilhører gruppen af natpåfugleøjer, der især er udbredt i troperne, og de hører til blandt de største sommerfugle i verden. I Danmark findes der to arter, Lille Natpåfugleøje og Sømplet. Det er en markant og smuk natsommerfugl, der kun i størrelse overgåes af sin udenlandske slægtninge. Hunnen er størst med et vingefang på op til 7 cm.
Natpåfugleøje træffes primært på heder og i våde højmoser samt lokaliteter med spredt lyng, der er en af larvens foretrukne foderplanter.
Til trods for, at der er tale om en natsommerfugl, er hannen aktiv om dagen. På solrige eftermiddage kan den opleves siddende lavt i vegetationen, ventende på færten af en nyklækket hun, hvorefter den går på vingerne og flyver i en hurtig flugt hen over lyngen i lav højde. Er man heldig, kan man finde en nyklækket hun siddende på et strå for at tørre vingerne. Hunnen flyver normalt kun om natten.
Larven er 6-7 cm lang, når den er fuldvoksen. Den lever på mange forskellige planter, men især på lyng og roser. Den skifter farve undervejs i udviklingen. Larverne starter som sorte, men senere skifter de til et karakteristisk grønt udseende med en række sorte hår rundt om hvert led. Den forpupper sig sidst i august, hvor den store brun kokon placeres lavt i vegetationen.
Arten flyver fra midt i april til midt i juni og regnes for almindelig på egnede levesteder. På Bornholm er den dog en stor sjældenhed, som vækker opsigt, når den dukker op.
Læs mere på FugleogNatur og se kort for udbredelse og observationer:
Lille Natpåfugleøje