Plakat med 100 vilde danske bier. 70x100 cm
Plakaten viser 100 biarter, der lever i den danske natur. Der er fundet 292 biarter i Danmark. 19 arter regnes for uddøde. Honningbien findes ikke længere som en vildtlevende dansk art. De honningbier, man møder i naturen, kommer fra bistader, som den viste bi. Mange af bierne er i tilbagegang, også en del, der ikke er rødlistede som truede. Biernes størrelse er skaleret op med en faktor 4. Portrættet af Langhornsbien med en faktor 8. Nogle af arterne er vist fra flere vinkler og med begge køn.
Plakaten er produceret af Naturbeskyttelse.dk med støtte fra 15. Juni Fonden. Overskud fra salg af plakaten vil gå til arbejdet med at rette fokus på truede arter i Danmarks natur.
Biernes hyppighed i Danmark er baseret på den Danske Rødliste 2019, Naturbasen.dk og Zootaxa Vol. 4212 nr. 1 - 2016. Farvekoderne er vejledende. Bierne er angivet med den seneste rødlistevurdering.
Alle bierne er fundet og fotograferet af Peder Størup i 2019 og foråret 2020. Plakaten er lavet i samarbejde med Morten DD Hansen og Naturhistorisk Museum i Aarhus.