OBS: Opdateret i december 2020. Solaborre og Båndgrundling er kommet med.
Alle de 36 hjemmehørende fiskearter er vist på plakaten samt en række af de mest almindelige indførte arter, markeret med (i). I alt er der vist 47 fisk. Ørred (Salmo trutta) er vist i tre former. Nogle af arterne lever både i fersk- og saltvand, eksempelvis Skrubbe og Ål. En række af arterne er stærkt truede, som Snæblen og Dyndsmerling. En art regnes for uddød her i landet, Hvidfinnet Ferskvandsulk. Størrelsen angiver de gennemsnitlige størrelser og i parentes de største fund i Danmark enten som vægt, eller cm. Flodkrebs har også fået lov til at komme med på plakaten - den tilhøre dog gruppen af krebsdyr.
Plakaten er produceret af Naturbeskyttelse.dk med støtte fra 15. Juni Fonden. Overskud fra salg af plakaten vil gå til arbejdet med at rette fokus på truede arter i Danmarks natur. Ophavsretten til plakaten og illustrationerne tilhører Peder Størup. Udgivet i juni 2018.
Plakten er med farvekoder for fiskenes hyppighed. Fiskenes hyppighed i Danmark er baseret på Atlas Over Danske Ferskvandsfisk fra 2012. Farvekoderne er vejledende, da hyppighed og udbredelse kan variere. En almindelig art kan være i tilbagegang, og en sjælden art kan være i fremgang.
Fiskene er tegnet og malet af Carl Christian Tofte. Han har med præcision og tålmodighed, udført de smukke illustrationer. Fiskenes udseende varierer markant, afhængig af alder, størrelse og hvilket miljø de ses i. Fiskene er vist, som de ser ud som udvoksede, svømmende frit i vandet.